Den avancerede rustfri smedje kan lidt af hvert
Den rustfri smedje hos Engskov Maskinfabrik er i høj grad indrettet på løbende leverancer af kogekar til Vestergaards såkaldte Elephant afisningsmaskiner.
Men smedjens medarbejdere og udstyr kan løse mange andre opgaver også.

Et team, som supplerer hinanden
Når en ny afisningsmaskine til luftfarten – Elephant BETA eller Elephant MY – triller ud fra Vestergaards fabrik i Gevninge, sidder der med stor sandsynlighed et kogekar i maskinen, som er bygget op i den rustfri afdeling hos Engskov Maskinfabrik.
Her er Morten Korsgaard Hansen rustfri klejnsmed og koordinator for de opgaver, som han og fire kolleger udfører. Morten er for nylig fyldt 60 år og har tidligere haft et arbejdsliv, som indebar rigtig mange rejsedage. Han arbejdede med montage og service på slagterianlæg i hele verden.
Da han for nogle år siden besluttede at lægge et omrejsende arbejdsliv på hylden, var der bud efter ham hos Engskov. Og det er Morten meget tilfreds med i dag:
”Engskov Maskinfabrik er et rigtig godt sted at arbejde. Her er ikke langt til toppen og beslutningerne, vi har gode arbejdsforhold og et godt sammenhold og samarbejde,” siger han.
<h3>Et team, som supplerer hinanden</h3>
Ligesom han selv har de fire kolleger i den rustfri afdeling mange forskellige erfaringer med sig til deres nuværende job hos Engskov.
Christian og Michael er oprindelig sorte smede, men har lært at arbejde i rustfrit stål. Mark er ligesom Morten klejnsmed med speciale i rustfrit arbejde, mens Jonas kommer fra en helt anden verden, nemlig jord og beton, inden han startede hos Engskov:
”Vi arbejder sådan, at alle i afdelingen lærer at mestre alle trin i en produktion. På den måde undgår vi at blive for sårbare over for ferie, sygdom eller spidsbelastninger andre steder i fabrikken, som kan tage en af os ud af spillet. Så kan de andre tage over,” siger Morten.

En godt bestykket smedje – og kedler til Vestergaard
Den fabrikshal, som udgør Engskovs rustfri afdeling, er godt bestykket med kraner, skæreværktøj, særlige drejestationer og TIG svejseanlæg. Det er alt sammen opstillet med maksimalt hensyn til ergonomi og arbejdsmiljø.
”Vi har selv været med til at udforme vores afdeling og opstille de forskellige maskiner, så der er taget hensyn til arbejdshøjde og håndtering af materialer. Det er noget, som vi går meget op i her. Medarbejderne skal ikke slides op i arbejdet,” siger Morten.
<h3>Kedler til Vestergaard</h3>
Den rustfri afdeling laver da også lidt af hvert. Men hver uge er der produktion af nogle særlige kedler, en slags tønder med varmevekslere, som indgår i Vestergaards opbygning af afisningsmaskiner.
”Når afisningsmaskinerne bruges, er det kedler, som bl.a. produceres her, der opvarmer glykolen, inden den fordeles ud på flyenes vinger,” forklarer Morten.
Kedlerne bestykkes med spiraler i rustfrit stål, og disse – en inderspiral og yderspiral – drejes og svejses sammen i afdelingen:
”Afhængigt af, hvilken størrelse kedel vi er i gang med at bygge op, drejes længder på 12 eller seks meter rustfri rør op og svejses sammen. Det er vel at mærke rør i en stålkvalitet, som er varmebestandig, så vi må bruge en særlig svejseteknik for at samle varmespiralerne til kedlerne,” forklarer Morten.
De færdige varmespiraler skal være tætte og kunne tåle et arbejdstryk på 7 bar, men inden Vestergaards egenkontrol tester de færdige spiraler, har Engskov selv ladet spiralerne teste i halvanden dag med 22 bars tryk.
”Vi sætter en ære i, at de færdige spiraler består den eksterne kontrol uden videre,” siger Morten.